Narrefesten - synopsis.
Det følgende er en kopi af den originale synopsis, der blev fremlagt for skolens lærere og elever for at få dem med på idéen.

Synopsis til musical ved Nyborg Gymn. 1985-86. (titel endnu ikke fastsat).

Kristine er gymnasieelev. Ved stykkets begyndelse er hun netop på vej til en historietime. Det er ikke noget af det hun synes er allermest spændende. Hun ankommer i klassen og timen begynder. De har om perioden omkring reformationen og Grevens fejde. Læreren kaster sig ud i en lang redegørelse. Imens sidder Kristine og tænker sine egne tanker.
Kristines tanker udtrykkes gennem en sang, hvor resten af klassen synger med som kor. Sangen handler om, at det er kedeligt at sidde og høre om ting, der er foregået for længe siden i stedet for selv at være med dér, hvor det foregår. Efter sangen falder Kristine til sidst i søvn. Pludselig viser der sig en gammeldags nar. Han opfordrer Kristine til at komme med og opleve hans verden.

Næsten hele resten af stykket handler derefter om Kristines drøm.

Kristine vågner uden for et lille bondehus på landet. Vi er i året 1535. Folkene på gården undrer sig over den fremmede pige. Hvor kommer hun fra og hvad er det for mærkeligt tøj hun har på? De bliver dog overbevist om, at den fremmede pige ikke er fjendtligsindet, og hun bliver indbudt til at blive på gården. Hun bliver, og lærer folkene at kende, både familien og tjenestefolkene. Der er også en bondesøn i huset, og ham forelsker hun sig i. Da de bliver klar over deres kærlighed udtrykker de (naturligvis) dette i en sang.

En dag kommer der en adelsmand med sit følge til gården. Han er hverveofficer for bondehæren. De fornemme fremmede bliver budt på mad og drikke på gården. I følget er der en munk, som tager godt for sig af de våde varer. Efterhånden bliver han i højt humør, og til forlystelse for alle synger han en drikkevise. Denne munk virker i det hele taget ikke særlig from. Hans job er at velsigne soldaterne inden de bliver sendt i kamp. Næste morgen er bondesønnen blevet overbevist om, at det er hans pligt at kæmpe i bondehæren. Han og K tager en gribende afsked, men kun midlertidigt, idet de aftaler at slå sig ned sammen, så snart disse ufredstider er forbi. I deres afskedssang blander hverveofficeren og følget sig, idet de synger til kamp.

Ny skifter billedet, og vi ser slaget ved Øxnebjerg. Soldaterne vises som brikker på et skakbrædt. I et balletoptrin slår de hinanden ihjel, styret af nogle fromme herrer bagved, som ikke selv deltager i kampen.
Den ene efter den anden falder og forsvinder fra scenen. Som den sidste falder Bondesønnen, hårdt såret. Nu kommer naren ind for at hjælpe ham. Herunder synger naren en vise om krigens gru.

Derefter ser vi en landevej, hvor de sårede overlevende fra slaget kommer forbi. K kommer for at lede efter sin kæreste, men finder ham ikke. Forlydender vil vide, at han faldt i slaget. K bliver fortvivlet og spørger andre om det kan være rigtigt. Nogle mener at have set ham falde. Hun møder også hverveofficeren. Han fortæller også at hendes kæreste er faldet i slaget. Men da han synes godt om hende tilbyder han at tage sig af hende. I en sang fortæller han om sit liv. Han er rig og i hans tilværelse er der ingen problemer, bortset fra lidt kedsomhed en gang imellem. Hvis hun slutter sig til ham vil hun få et let og behageligt liv. Det ender med at han overtaler hende, hun har jo ikke andre steder at gå hen.

Næste scene forgår nogen tid senere på en markedsplads i Odense. Her er liv og lystighed. Nogle gøglere underholder - blandt disse er naren og bondesønnen, som har sluttet sig til gøglerne. To præster forsøger at hverve tilhængere til hver deres version af Sandheden. Ind på scenen kommer hverveofficeren og K. Bondesønnen ser K før hun ser ham, og af hendes og hverveofficerens optræden ser han, at hun har svigtet ham. Han ønsker derfor at forlade stedet omgående. Inden han kommer væk får K øje på ham og opdager at han ikke, som hun troede, er død. Hun prøver at forklare ham det, men han forstår det ikke. Pludselig bliver de afbrudt af at et bud meddeler, at landsknægtene er på vej mod Odense. Alle flygter over hals og hoved. Også hverveofficeren bringer sig i sikkerhed, men forinden når han at meddele K, at hun kan sejle sig egen sø, han er blevet træt af hende.
Landsknægtene kommer ind, og der udspiller sig et mindre optrin.
Nu ser vi et billede af gøglerne ved et lejrbål ude på landet efter flugten fra Odense. K er blandt dem. K beklager sig over hvor slemt det er gået hende. Den gode mand, der engang var hendes kæreste har hun mistet, de skiltes i vrede. Og efter et kort liv i luxus blev hun kasseret, det har hun også mistet. Alt har hun mistet. Gøglerne trøster hende. De er frie fugle, de bekymrer sig ikke, de lever i nuet, slut dig til os, siger de. Hvorfor bekymre sig om tag over hovedet, er et lejrbål på marken ikke godt nok? Hvorfor bekymre sig om kærester, der ikke er der, nårsomhelst og hvorsomhelst kan man opleve lykken, hvis man er åben for den.

Hvad vil K gøre? Vil hun følge gøglerne eller vil hun igen lede efter sin kæreste? Hvordan vil stykket ende? Det skal ikke røbes her.
- Alex & Hans Axel.

Bemærk, at Kristine er den eneste person, der på dette stadium har et navn!

Denne synopis var også ledsaget af en prøve på et par af melodierne.