Narrefesten - Resumé
Billederne er scannet ind fra små papirbilleder, klik på dem for at se dem større. De medvirkende er elever på skolen i 1986. Bemærk kulisserne, der er lavet af kunstneren Flemming Knudsen.
Klik på musiknumrene for at høre dem.
(Klik her, vedrørende musikken og afspilningen.)
Optagelsen er fra premieren den 14. marts 1986.
Efter en ouverture(♫) trækkes tæppet til side og afslører første billede.

Kristine befinder sig i en historietime på et gymnasium.
Mens læreren fortæller om Grevens Fejde går Kristines tanker på vandring. Hun falder hen, og historietimen forvandles til en sang:
"Åh, hvor er det ked'ligt"(♫)
Pludselig viser der sig en gammeldags nar, som med en lille vise:
"Narrens vise(♫)"
byder velkommen til det egentlige skuespil, der begynder nu.

Narren vil nemlig tage Kristine med ud at opleve begivenhederne i den virkelige verden, i stedet for at hun blot skal høre om dem i en historietime.
Efter et mellemspil(♫) befinder Narren og Kristine sig foran et bondehus i året 1535.
Netop den tid, historielæreren snakkede om.
"Hvad skal jeg her?", siger Kristine.
"Du skal arbejde og leve", siger narren.
Folkene på gården tager godt imod den fremmede pige. Men Kristine forstår ikke hvordan man gebærder sig på en gård i middelalderen.
Det forklarer de hende i en sang: Abejdssangen(♫)


Kristine finder sig til rette med livet på gården.
Der går nogen tid.
Der er en bondesøn på gården. Han hedder Alban.
Ham forelsker Kristine sig i.
De synger en duet.(♫)
En dag kommer der besøg på gården. Det er adelsmanden Ditlev, som er hverveofficer for bondehæren.
I hans følge er der bl. a. en munk, hvis job det er at velsigne soldaterne, inden de bliver sendt i kamp. Han er en lystig mand, og Ditlev opfordrer ham til at underholde. Han synger en drikkevise.(♫)

Ditlev forlanger at Alban lader sig hverve til hans hær.
Alban kan selvfølgelig nægte, men så kan Ditlev jo også brænde gården ned, siger han.

Alban og Kristine lover hinanden at mødes igen, når ufredstiderne er ovre, før de synger deres afskedssang.(♫)
Slaget ved Øxnebjerg.(♫)

Hærerne marcherer frem gennem salen op på skakbrædtet, hvor de slår hinanden ihjel og forsvinder ud over kanten, den ene efter den anden.
Da Alban ligger såret tilbage på slagmarken, træder narren frem og kommenterer hans onde skæbne.
Efter slaget synger de overlevende sårede en sang om krigens gru og meningsløshed.(♫)

Kristine kommer til slagmarken for at lede efter Alban.
Hun finder ham ikke, men møder Ditlev, som får den idé, at han kan udnytte den stakkels pige til lidt morskab. Så han bilder hende ind, at Alban er død, og forfører hende i en sang.(♫)

Narren kommenterer med en vise om bedragets sørgelighed.(♫)
Nogen tid senere er der marked i Odense. Her ses to præster, der forsøger at hverve tilhængere til hver deres version af Sandheden. Det gør de ved med grove ord at skælde hinanden ud.
Der er også gøglere og musikanter, der underholder.
Alban er også på markedet, og her får han øje på Kristine i selskab med Ditlev. Han tror, at hun har svigtet ham og vil forlade markedet i vrede. Kristine forsøger at forklare, men det lykkes ikke at rede trådene ud, før der kommer bud om, at landsknægtene er på vej til Odense.

Alle flygter over hals og hoved. På vej bort siger Ditlev til Kristine, at han ikke gider have hende med mere.
Byen er tom og udplyndret.

Nogle landsknægte finder dog en borger, der ikke nåede at komme væk. De beslutter sig til at more sig med at slå ham ihjel.
Først synger de en sang.(♫)
Kristine befinder sig sammen med gøglerne uden for byen. De har mistet alle deres ejendele.
Men gøglerne er ikke afhængige af materialle ting. På trods af deres situation opfører de
Glædens dans.(♫)
Kristine er dog stadig ikke glad, og hun synger tvivlens sang.(♫)

Med dette billede slutter eventyret. Efter et mellemspil(♫) skifter scenen. Kristine vågner i skoleklassen og historietimen er slut. I frikvarteret viser det sig, at der kommer en ny elev i klassen. Kristine genkender ham som Alban, og det hedder han faktisk. Alle morer sig over, hvor begejstret en modtagelse, den nye elev har fået.
Og alle kommer frem og synger stykkets afslutningssang.(♫)
Til sidst kommer alle medvirkende på scenen. Det er forfatteren længst til højre.