Bølgebevægelse
En bølgebevægelse kan fremkomme i et elastisk medium ved at partiklerne i mediet påvirker hinanden. Som exempel er vist en bølgeudbredelse i et éndimensionelt medie (fx. en elastik).
Bemærk, at en partikel i mediet kun foretager et udsving om sin normalposition. Der sker ikke nogen materialetransport. Partiklernes bevægelser tilsammen får det til at se ud, som om der er en fremadskridende bølge.

I en transversalbølge (tværbølge) svinger partiklerne på tværs af bølgens udbredelsesretning. De her viste bølger er transversalbølger.
I en logitudinalbølge svinger partiklerne langs med bølgens udbredelsesretning. Lydbølger er longitudinalbølger.
Lysbølger er transversalbølger.
Lydbølger er longitudinalbølger.
Hvis partiklerne i bølgemediet foretager en harmonisk svingning, bliver bølgen en harmonisk bølge.

Karakterisktiske størrelser for en harmonisk bølge er:
Bølgelængden: λ
Amplituden: A
Periodetiden: T (tiden for én svingning)
Frekvensen: f (antal svingninger per sekund)
Bølgehastigheden: v

I løbet af én periodetid dannes én bølge og bølgen bevæger sig én bølgelængde fremad. Bølgens hastighed kan derfor beregnes som
v = λ / T
Desuden er frekvensen f = 1 / T.
Heraf fås bølgeligningen: v =
λ f
Bølgeligningen:
Bølgeligningen

Her vises en todimensional bølge (ligesom bølger på en vandoverflade).

Bølgerne dannes af en punktformet bølgefrembringer (den røde plet i midten), der svinger harmonisk. Stregerne viser positionerne af bølgetoppene.

Elementarbølger
Ved simple bølgebevægelser  beholder bølgen sin form, mens den bevæger sig gennem bølgemediet, og bølgens udbredelseshastighed er en konstant, uafhængig af frekvensen. Exempler er lydbølger eller lys, der bevæger sig i vakuum.

Vandbølger er ikke simple. De beholder ikke deres form, og deres hastighed afhænger af frekvens og bølgelængde. Det er hverken transversalbølger eller longitudinalbølger, men vandpartiklerne bevæger sig cirkulært.
Relaterede emner: