Parallaxemetoden til afstandsbestemmelse.



Hvis vi tænker os, at en retning fra Jorden (den blå linie) går gennem to stjerner, så vil de to stjerner ses på samme sted på himlen (bag hinanden).
Når Jorden kommer om på den anden side af Solen, vil retningerne til de to stjerner ikke længere være ens (de røde linier). Stjernerne vil ses på hvert sit sted på himlen. Denne retningsforskydning kaldes parallaxe.

En simpel situation er, hvis vi iagttager ændringen af retningen mod en bestemt stjerne (kan måles i forhold til meget fjerne stjerner). Vinklen mellem retningen mod stjernen, observeret fra to modsatte steder i Jordens bane, er den samme som det, man kalder synsvinklen af Jordbanens diameter, set fra stjernen. De to ens vinkler er markeret på tegningen. Hvis man kender vinklen og Jordbanens diameter, kan man med den ligebenede trekant beregne afstanden til stjernen. Dette er parallaxemetoden til afstandsbestemmelse!

Parallaxemetoden er en simpel og pålidelig målemetode til afstandsbestemmelse i universet. Dens eneste ulempe er, at stjernerne er så langt væk, at den parallaxevinkel, man skal måle, er meget lille. Selv for den nærmeste stjerne er vinklen kun ca. 1 buesekund. Metoden kan derfor kun bruges for planeterne og de nærmeste stjerner.
Ved større afstande må man bruge afstandsbestemmelse ved hjælp af lysstyrke
.
1 parsec = 3,09*1016 m = 3,27 lysår

En parsec er den afstand, fra hvilken Jordbanens radius ses under en vinkel af ét buesekund.

Et buesekund er 1/60 af  et bueminut.
Et bueminut er 1/60 af en grad.

Enheden parsec bruges almindeligvis af astronomer til at angive de store afstande i verdensrummet. Afstanden mellem stjernerne i Solens nærhed er af størrelsesorden en parsec.

Tilbage